Vandværkets historie i årene 1911 - 1940

 billede1.gif (24375 bytes)

 

Al begyndelse er svær
Den 1. maj 1911 samledes en kreds af borgere på Strib Færgegaard for at drøfte mulighederne for at anlægge er vandværk og en kloak.

Der var stemning for begge dele og følgende personer skulle arbejde videre med sagen:

H. G. Münster, H. P. Hansen, M. P. Hansen, L. P. Larsen, J. Rasmussen, Å. Larsen, V. Jørgensen, A. Sørensen, K. V. Sørensen, J. Chr. Helvad, og H. Olsen

18 dage senere sammenkaldtes beboerne langs Landevejen, Øster Allé, Scharlingsvej og Blæsenborgkvarteret.

Der blev på mødet givet en orientering om planerne for arbejdet, og man fik oplyst, at en kloak ville koste ca. 4.000 kr., og et vandværk ca. 7.000 kr.

Det var mange penge den gang, hvor en årsløn for en faglært arbejder lå omkring 1.000 kr.

Men der var interesse for sagen, og det vedtaget at lave et Interessentskab med 45 interessenter fra starten.

Den 29 maj afholdtes stiftende generalforsamling, hvor lovene blev vedtaget og den første bestyrelse valgt:

H. Olsen, Formand
J. Chr. Helvad, Næstformand
H. G. Münster, Sekretær
H. P. Hansen
V. Jørgensen
K. V. Sørensen
A. V. Sørensen
Vandskatten blev fastsat til 15 kr. for de første 2 haner og 5 kr. for de efterfølgende samt 2 kr. for en ko og 5 kr. for en hest.

Det blev bestemt, at man skulle forsøge at låne pengene til et vandværk og en kloak i Nr. Aaby Sparekasse, og fire personer blev pålagt at foretage en rejse derhen for at ordne sagen. Nr. Åby Sparekasse er den nuværende Amtssparekassen Vends.

Nu var begyndelse gjort, men der var stadig mange uløste problemer, før byggeriet overhovedet kunne startes.

Da det blev for dyrt at lade andre udarbejde conditionern for arbejdet – det ville koste 700 kr. - gjorde man det selv.

Conditionerne blev skrevet i flere eksemplarer, renskrevne på skrivemaskine og sendt til forskellige firmaer i omegnen.

Det viste sig, at Hurup Maskinfabrik, Nyborg var den billigste, og H. Olsen og J. Chr. Helvad skulle sørge for at afslutte kontrakten med frabrikken.

Kloakarbejdet blev udført af Mogensen, Kerteminde og rørledningerne blev købt hos Michelsens enke. Middelfart.

Vandbeholderen skulle rumme 800 tønder vand og brøndgraver Rasmussen skulle grave en brønd.

Der blev også sendt ansøgning til amtet om tilladelse til nedlægning af kloak i landevejsgrøften og til at nedlægge vandrør i 3 fods dybde.

Denne ansøgning var nødvendig, fordi Landevejen var Amtsvej mens de andre vje i "Byen" hørte til Strib Færgegaard.

Interessentskabet fik ret til vederlagsfrit – til enhver tid – at nedlægge vandværkets ledninger i Færgårdens veje, hvor det er formålstjenligt.

De sydvestlige grunde d.v.s. Rørkjærsvej fik også tilbud om at komme med i vandværksnettet, men da der ikke er tilstrækkeligt tilslutning, blev det ikke til noget.

Et vandtårn bygges
Grundarealet til selve vandværket blev afgivet vederlagsfrit og bindende af H. G. Münster, som dengang ejede Strib Færgeaard

Det skete sidst på sommeren i 1911 og byggeriet af et vandtårn blev påbegyndt.

kort1912.jpg (8786 bytes)

Vandværket kunne levere vand til alle interessenter d. 12. april 1912, så vandtårnet med vandbeholder og brønd med vindmotor er blevet opført i løbet af efteråret 1911 og foråret 1912. Det er gået hurtigt, og der har været mange besværligheder i dette halvår.

taarn1911.jpg (6971 bytes)

Værkføreren fra Hurp Maskinfabrik fører ikke tilstrækkeligt tilsyn med arbejdet.

Ringmuren omkring vandbeholderen er styrtet ned i oktober måned 1911

Pudsningen i bunden af vandbeholderen er ikke i orden. Den indeholder et hult rum og skal laves om

Arbejdet bliver ikke færdigt til den aftalte tid, så fabrikken i Nyborg må betale dagsmulkter.

Beholderen er utæt, måske fordi der er brugt forkerte tætningsmidler.

Året efter i 1913 bliver der fundet flere gamle sække i vandbeholderen, og de har vel ligget der fra vandtårnet blev opført. "Skal de ligge der - og hvorfor?" spørger vandværkets bestyrelse fabrikken i Nyborg.

I drift

Vandet blev fra begyndelsen trukket op af brønden med en vindmotor, men da der i en lang periode i sommeren 1912 var vindstille, blev man nødt til at leje en petroleumsmotor og senere købe en elmotor. Fra 1913 får man også strøm fra Middelfart. Samme år købes en pumpe, som kan pumpe mindst 20 tdr. vand op i timen. (svarene til ca. 2.600 ltr./t - i dag er tallet ca. 30.000 ltr,/t)

Da byens vandbehov stadig stiger, bliver det nødvendigt at investere i mere effektive pumper og samtidigt pålægges interessenterne ar spare på vandet.

Der er allerede nu megen diskussion om havevanding, og i hvert fald koster det ekstra, hvis man vil have tilladelse til at vande have.

I sommeren 1915 var al automatisk.havevanding forbudt om natten. Der bliver også holdt eftersyn af alle vandhaner hos interessenterne for at konstatere, om hanerne er tætte.

Vandspild eller ødslen med vand straffes med en bøde på 10 kr.

Der er således 6. august 1912 sandt følgende skrivelse til snedkermester Thomsen:

"Efter at de gjentagne Gange har faaet Advarsel på Grund af Vandspild og De desuagtet fortsætter, har Bestyrelsen Dags Dato idømt Dem en Bøde af 10 kr., der vil blive opkrævet af Kassereren."

I 1914 bliver det bestemt, at der i alle nye huse skal installeres de moderne selvlukkende fjederhaner.


"MODERNE" BEKVEMMELIGHEDER

En af de store tekniske begivenheder i Strib har ganske givet været vandklosetternes indtog.

De første tre WC'er er blevet installeret i Badehotellet i 1912, og Niels Kaas, den daværende ejer, har måttet betale 25 kr. årligt for vand til dem.

wc.jpg (17639 bytes)

Mere almindelig er WC blevet i 1914, hvor der i nybyggerier gives tilladelse til at udlede vandet fra vandklosetter til kloakken, når det sker via en septiktank.

 

 

 

"Her giver vi blot en kort Oversigt over det nymodens, moderne tekniske Vidunder, som på dansk benævnes WC efter det originale Engelske Ord: Water Closets.

Installeringen kræver rindende indlagt Vand - helst under Tryk - samt tilsvarende Afløb til et moderne Kloaksystem, naar det gælder Byerne, eller til en saakaldt opsamlende Septiktank i mindre Bebyggelser.

Det forstaaes derfor, at der er Tale om en overmåde kostbar Opfindelse, som sikkert aldrig vil vinde Indpas andre Steder end i de deciderede højere Kredse, hvor man i forvejen udviser kedelige Tilbøjeligheder til manglende Sparsommelighed.

Bliver WC'er nogensinde for de nedre Samfundslag, skal der ske store Omvæltninger af det Bestående, og man maa sikkert gaa ud fra at Plebjeren altid vil vælge at investere sin Mønt i Krostuens Skørlevned fremfor i et WC!"

kap4_2.jpg (4532 bytes)

 

Skarpe profiler
Op gennem årene var vandværkets drift og udvikling præget af en række markante personer såsom:

Maskinmester Brinkløv, Slagtermester H. Olsen, Proprietær M. L. Buhl, Overmatros C. V. Olsbro, Maskinmester J. Chr. Helvard, Malermester Johs. Petersen, Toldopsynsmand H. Jensen, Fabrikant N. M. Skov, Entreprenør H. P. Jensen og ikke mindst Doktor Jacobsen.

På generalforsamlingen 18. februar 1921, diskuterede man det, på sidste generalforsamling bevilligede lån; bestyrelsen kunne ikke blive enige om at kautionere for dette lån, idet Doktor Jacobsen og Brinkløv ikke ville være med, for som Doktor Jacobsen sagde, "Ville han under ingen omstændigheder kautionere for noget kooperativt foretagende, men konsekvensen måtte være, at man vedtog en lovændring så medlemmerne fremtidig kunne blive fri for at modtage valg."

Slagtermester Olsen ville sige, at man som interessent altid var med til at kautionere. Buhl ville fraråde at vedtage, at man kunne blive fri for at være i bestyrelsen, idet det ville være enestående i dansk andelshistorie. Formanden forsvarede loven og oplyste, at denne var udarbejdet af en meget anset jurist, og måtte henholde sig til den vedtagelse, der blev taget på bestyrelsesmødet den 17. december 1920 og hvorefter bestyrelsens 5 medlemmer satte sine mandater ind på, om deres eller Doktor Jacobsens sysnpunkter skulle sejre. Brinkløv ville betvivle, at han havde sagt på bestyrelsesmødet, at han ikke ville kautionere, men deriomd foreslog at pengene indbetaltes af interessenterne. Følgende forslag vedtoges:

"Billiger forrige generalforsamling. Vedtoges med 15 stemmer, ingen imod"

Pkt. 4 bestyrelsesvalg. Valgt blev:

Olsbro 21, rentier Buhl 22, mejerist Jensen 22, suppleant L. Nielsen, til revisor valgtes slagter Olsen.

Doktor Jacobsen stillede sit mandat til rådighed, men ved afstemning om Doktor Jacobsens forbliven eller ej vedtoges det med 13 stemmer mod 13, at han forbliver.

Bestyrelsesmøde den 19. december 1921 …. vandskat for køer og heste blev sat til 1 kr. pr. kvartal.

Bestyrelsesmøde 25. januar 1922 …. der forelå skrivelse fra Proprietær A. Nielsen om at 6,00 kr. refunderet for for meget indbetalt vandskat i året 1921. Det vedtoges ved afstemning med 5 stemmer (proprietær Buhl stemte ikke) at svare hr. Proprietær Nielsen, at da regnskabet var afsluttet og da vandskatten var antage af den forrige ejer, kunne man ikke tilbagebetale beløbet.

Generalforsamling på Strib Færgegaard 11. februar 1922 .. "Formanden oplæste derefetr regnskabet. Til dette havde Doktor Jacobsen at bemærke, at der på regnskabet var opført som vindingsbalance ca. 7.700 kr. Han ville derfor foreslå en afskrivning på vandværkets værdi på 10%. Assistent Mathiasen sluttede sig til dette forslag. Man drøftede spørgsmålet frem og tilbage, navnlig under hensyn til at flere af vandværkets forbedringer var sket under højkunjukturerne, og da de aldrig i de 10 år var foretaget nogen nedskrivning på værdien.

Følgen blev at de mødte ikke ville godkende regnskabet, med "undtagelse" af at der allerede nu på regnskabet foretoges en afskrivning. Doktor Jacobsen's forslag blev sat under afstemning. 10 stemte for, ingen imod og regnskabet ændredes da i henhold til dette.

På samme generalforsamling blev det også vedtaget at lade udarbejde et kort over vandværkets ledningsnet, stophaner og afspærringer m.m., hvilket ville koste omkring 500,00 kr.

Det var en meget streng vinter og mange huse havde ingen vand grundet frosne vandrør, det blev af formanden oplyst, at der af interessenterne kunne hentes vand direkte på vandværket, idet der her var en aftapningshane.

 

Man kan da prøve med en retssag
Den gruppe, der i flere år havde været utilfreds med det forhold, at vandafgifter og tilslutningsafgifter var de samme, selvom ikke alle interessenter havde mulighed for at blive tilsluttet kloakanlægget, havde en ihærdig forkæmper i Doktor Jacobsen, der var særlig ihærdig for at få udskilt kloakværket fra vandværket, og da det ikke var lykkedes på den extraordinære generalforsamling 9. februar 1925, forelagde Doktor Jacobsen spørgsmålet for sagfører Møller, Middelfart.

Af bestyrelsesmødet den 9. marts 1925 fremgår: "Som svar på Deres ærede Skrivelse af 5 ds. tillader vi os høfligst at bede Dem gøre Deres Mandant bekendt med Interessantskabet Strib Vand og Kloakværks Love. Paragraf 16" (denne paragraf foreskriver, at uenighed om fortolkning af lovene skal afgøres ved voldgift)

17. marts 1925 … "Formanden oplæste en ny skrivelse fra Sagfører Møller som repræsentant for Læge Jacobsen. Man vedtog at svare: "Hr. Sagfører Møller. Idet vi bekræfter Modtagelsen af Deres af 12 d.s. Meddelelse om, at Deres Mandant har valgt Hr. Reservefører Nielsen til Voldgiftsmand, meddeles, at Bestyrelsen i Henhold til den nugældende Vedtægt Paragraf 4 ønsker denne Sag behandlet ved første ordinære generalforsamling" (bestyrelsen har åbenbart ændret mening idet paragraf 4 foreskriver at "Klage over Ansættelsen af Vandafgiften indsendes skriftligt til Bestyrelsen. Finder Medlemmet derefter ikke Afgørelsen tilfredsstillende, kan denne indankes for den første ordinære Generalforsamling")

30. marts … "Formanden oplæste en fornyet skrivelse fra Sagfører Møller som repræsentant for Læge Jacobsen; man vedtog at svare: Idet vi bekræfter modtagelsen af Deres brev af 26 d.s. henviser vi til vort sidste brev, hvor vi meddeler, at bestyrelsen i henhold til den nugældende vedtægts paragraf 4, ønsker denne sag behandlet ved den første ordinære generalforsamling - Wis Deres klient vil vælge to voldgiftsmænd bliver dette os uvedkommende.

11. marts (11. april) "Formanden fremlagde et åbent Brevkort fra Læge Jacobsen, hvor denne meddeler, at han har valgt en anden Voldgiftsmand, nemlig Kaptajn Brøndum.

2. februar "Der forelå en skrivelse fra Dhr. Kapt. Brøndum og Reservefører S. Chr. Nielsen dat. 13. april 1925. Ligesom en skrivelse fra Sagfører Møller dat. 25. april 1925. Man vedtog at svare Sagfører Møller: "I gensvar af Deres ærede af 25. april 1925 henholder vi os til vort ærbødige af 1. s.m."

"Sagen angående kloakafgiften foranlediget af Læge Jacobsen, man vedtog at lade Overretssagfører H. Jensen, Middelfart møde for vandværket i retten, og Fabrikant Skov og Formanden forelægger Overretssagføreren sagen"

23. juli … "Sagen blev udsat til den 21. d.s.

14. september … "Retssagen Doktor Jacobsen contra interessentskabet oplæstes og drøftedes. Man enedes om at undersøge betingelserne for appel"

12. november … "Der forelå meddelelse fra Overretssagfører Hjalmar Jensen, angående appel til landsretten, i sagen med Læge Jacobsen. Det vedtages at lade sagen appellere til landsretten.

30. november … "et andragende fra 20 interessenter om afholdelse af extraordinær generalforsamling med følgende dagsorden: "Billiger interessenterne i "Strib Vand- og Kloakværk" at den ved Underetten tabte Sag (Læge Jacobsen contra Strib Vandværk) appelleres til Landsretten".

Extraordinær generalforsamling 14. december 1925 … "Læge Jacobsen indledte med et grundigt overblik over, hvad sagen drejede sig om, pointerde stærkt, at voldgift var medlemmernes ret … Kritiserede bestyrelsens optræden sagen, og forklarede hvorfor den var gået til retten, pointerede, at dommeren havde givet ham ret, forklarede, at gik man med til appel nu (Landsrettten), fratog man sig selv en ret, enten måtte man overholde loven eller brænde den.

Ville man af med appel må man lave loven om. Nu har dommeren givet interessenterne medhold, men det undrer mig ikke om bestyrelsen siger noget andet. - Sagen kan komme til at dreje sig om 1400 kr., vil interessenterne ikke af med dem, så følg mig, husk det kan blive een anden interessent næste gang … Formanden redegjorde nu, angående bestyrelsnes stilling til sagen, udtalte, at Læge Jacobsen havde krævet kloakafgiften opkrævet for 1924, men det var vedtaget i 1919 ikke at opkræve denne afgift, og ingen havde protesteret derimod, selv ikke i den tid Læge Jacobsen var formand og i bestyrelsen.

Bestyrelsen kunne ikke tage voldgift på en sag, som var afgjort på en generalforsamling enstemmigt. Bestyrelsen havde konfereret med sagføreren, og denne havde håb om, at sagen ikke vilde gå interessenterne imod. Sagen ville ikke koste 1400 kr. men ca. 300 kr. Læge Jacobsen ville betone, at 76 interessenter var tvungne til at være med i kloakværket … Hr. Brinkløv spurgte Læge Jacobsen, hvorfor han var så ked af appel, lad os få sagen afgjort ved landsretten. Hr. Buhl mente, at bestyrelsen havde gjort forkert ved ikke at tage voldgift, skal vi give den ret fra os? Sagens kerne er, om et medlem kan kræve voldgift. Slagtermester Olsen mente, at Læge Jacobsen ville komme til at søge sig selv. Toldopsynsmand Jensen var ked af Læge Jacobsen ville kalde ham frem; vær "colidarisk" med bestyrelsen. På et tidspunkt blev der forlangt en afslutning og afstemning, der blev uddelt 78 stemmesedler. Afstemningsresultatet blev: 50 stemmer for bestyrelsens appel til Landretten 25 stemte imod, 3 sedler var blanke.

Der var indkomne forslag lydende: "Generalforsamlingen misbilliger i højeste Grad de af Læge Jacobsen mod Bestyrelsen rettede angreb og beklager, at Loven savner en Paragraf, der berettiger Bestyrelsen til at stille Forslag og Udelukkelse af en interessent der systematisk modarbejder Interessentskabet". Protokollen oplæstes og godkendtes med 23 stemmer for og 5 imod.

23. januar 1926 … "formanden oplæste akterne ang. sagen interessentskabet contra Doktor Jacobsen, hvorefter sagen er gået Jacobsen imod ved Østre Landsret".

2. februar… "Angående sagen Læge Jacobsen contra interesssentskabt vedtog man at sende Doktor Jacobsen regning over interessentskabets udlæg, sålydende: "Under Henvisning til Interessentskabets Love Paragraf 6 har vi herved Fornøjelsen at tilstille Dem Opgørelse over Interessentskabets Omkostninger i Anledning af de af Dem mod Selskabets Bestyrelse anlagte Retssag hvilket Beløb vi høfligst beder Dem indbetale d. 10 d.s.

Udgifter ved Underretten Kr. 165,00

- / / - Landsretten Kr. 190,00

- / / - rejse Midlf.- Kbh. Kr. 135,61

Kr. 490,61

Modtaget iflg. Dom ved Landsretten Kr. 125,00

Kr. 365,61

At Doktor Jacobsen heller ikke ved retssagerne opnåede noget resultat fratog ham ikke modet eller lysten til at kæmpe videre.

Bestyrelsesmøde 23. januar 1926 … "En henvendelse fra Læge Jacobsen med forslag til forskellige lovændringer drøftedes".

Generalforsamling 13. februar 1926 … "Læge Jacobsen spurgte om der ikke var tænkt på , at standse tilgangen af interessenter, … mente ikke, at regnskabet så godt ud, da der var mindre penge end i fjor … At begrænse tilgangen synes formanden af forskellige grunde ikke om, med hensyn til kloakregnskabet føres dette for sig selv, og pengene står på bog for sig … Værket har givet over 600 kr. i overskud … det blev i 1923 vedtaget, at bestyrelsen skulle søge, at udvide værket og Læge Jacobsen har søgt at lægge bestyrelsen hindringer i vejen … Hr. Brinkløv ville ikke spilde sin tid med Læge Jacobsen, men ville have, at man nu må dæmme op for hans "Chikanirier" … Virksomhed og regnskab godkendtes enstemmigt … Der var forslag fra Læge Jacobsen til ændring af loven. Jacobsen motiverede sine ændringer punkt for punkt … Fabrikant Skov mente, at det var en hel omkalfatring af selskabet, men hensyn til kloak … Ville ikke afgive sin ret til at få en kloak, men ville gerne være med til at løse sagen, når det kan ske i fordragelighed … Doktor Jacobsen ville have et udvalg til netop denne sag under overvejelse … selv om formanden holdt på loven "hvorefter Værket skal lægge Kloak, når der er rimelighed derfor", viste den efterfølgende debat, at iden nu var inde til, at få løst klaoksprøgsmålet … Skønt formanden flere gange foreslog, at et udvalg bestående af 2 interessenter med kloak og 2 uden skulle vælges på extraordinær generalforsamling, blev der ikke stemning herfor .. at Buhl foreslog "at der stiltiende blev et udvalg, som kommer med forslag" må have givet resultat. Det må endda have været et hurtigtarbejdende udvalg, for allerede den 22. marts holdt bestyrelsen møde med dette udvalg. "Bestyrelsen var mødt fuldtallig, samt var indbudt udvalgene for henholdsvis de interessenter, der har kloak og de, der ikke har kloak, som repræsentant for de første dhr. Matros Augustesen, Ass. V. Jensen og Kaptajn Neegaard, Vald. Sørensen var forhindret - af tjeneste - ligeså Læge Jacobsen, som var udrejst, og Reservefører Nielsen, som af anden grund var forhindret … Ass. V. Jensen redgjorde for det resultat, udvalget var kommet til, og på hvilket man ville foreslå, at udskille kloakken fra vandværket. Taleren ville varmt anbefale denne ordning … Flere talere talte og rettede forespørgsler. Man enedes om at anbefale forslaget."

Lovændringer med det formål at begrænse udvidelser
Efter at kloakhistorien var sluttet på en, for Doktor Jacobsen tilfredstillende måde, var han klar til at komme med nye initiativer.

Til bestyrelsesmødet den 31. januar 1927, forelå der et forslag til nye lovændringer fra Doktor Jacobsen, Kaptajn Neergaard og Reservefører Nielsen, der ønskedes behandlet på den kommende generalforsamling (12. februar 1927). Her blev det vedtaget at udsætte forslaget til behandling på en extraordinær generalforsamling, der blev afholdt den 11. marts 1927. De fleste af de mange ændringsforslag blev forkastet; der var dog 2 markante ændringer, der blev vedtaget, det ene havde til formål, at beskære bestyrelsens mulighed for at udvide værkets ledningsnet ubegrænset, idet det blev vedtaget, at "Udvidelse udover Røilemosevej og Rørkærsvej, med Bebyggelser på begge Sider af nævnet Veje, kan kun ske efter Reglerne i Paragraf 15", der siger, at "Forandringer i, eller Tilføjelser til, disse Vedtægter, skal for at have Gyldighed, vedtages med 2/3 af de afgivne Stemmer paa 2 hinanden følgende Generalforsamlinger". Den anden ændring var, at "En Interessent kan lade sig repræsentere ved Ægtefælle".

Bestyrelsesmøde d. 18 december 1927 ... Vandskatten sættes til kr. 4,50 pr. lejlighed, det første W.C. til kr. 3,50, og hvor der er flere om, at bruge det samme, kr. 2,00 for hver efterfølgende (husstand); hvor der er 2 W.C. i en ejendom, betales kr. 3,50 for hver. Hotellet betaler kr. 210,00, bagerierne kr. 8,00 årlig. Slagter Olsen Slagteri kr. 32,00, Slagter Nielsen, Brugsforeningen betaler kr. 50,00 årlig.

Bestyrelsesmøde 30. januar 12928 ... "Man vedtog, at vandværket skal holde telefon, og denne installeres hos V. Olsbro, som herfor erholder en godtgørelse af kr. 100,00 årlig"

Bestyrelsesmøde 11. december 1928 ... "Formanden oplæste skrivelser fra forskellige autoriteter ang. vandforsyning, efter den nye brandpolitilov. Man vedtog, at svare Sognerådet, at Vandværket i tilfælde af brand kan levere ca. 150 tdr. vand i timen, men der må i så tilfælde ske en omforandring af ledningen, og de med disse, forbundne omkostninger, må være interessantskabet uvedkommende".

Den første store udvidelse
Op igennem 20-erne havde man mange problemer med at skaffe tilstrækkeligt med vand. Følgende er uddrag fra bestyrelsesmøder, generalforsamlinger og extraordinære generalforsamlinger:

21. april 1921 "Vindmotoren er for Tiden ude af brug da den trænger til en Hovedreparation"

11. juli "Da der i den senere Tid er mindre Vand i Brønden end det daglige Forbrug, er der for at skaffe tilstrækkeligt Vand foreløbigt besluttet at lukke for Vandet om Natte fra Klokken 10 til 6"

10. september "Det tillades at nedlægge Vandledning i Øster Alle med Tilslutning til Nørre Alle. Arbejdet udbydes til Stensgaard, Middelfart, Rehr, Strib, Andersen, Brenderup og det tillades Hr. Helvard at give Tilbud på Arbejdet. For alle vedkomne maa der anvendes Arbejdsfolk fra Strib til Jordarbejdet".

28. marts 1923 "man vedtog at henvende sig til Ingeniør Ølgaard, Hellerup for hos ham at få oplyst, på hvilken måde man bedst og billigst kunne udvide vandværket for at få forøget vandtilførslen"

28. april "Man vedtog, at indkalde til en extraordinær generalforsamling for på denne, at søge bevilling til:

1. en 6 t. boring gennem de 3 al. Sand, som endnu findes inde leret naas.
2. anbringelse af et 3 al. lang 4½ t filterrør i denne boring.
3. anskaffelse af en centrifugalpumpe.
4. anskaffelse af en elektromotor.
5. den nødtørftige reparation af det gamle pumpeværk, der fremtidig vil henstå som reserve.
Bekostningen hertil anslaas til ca. 2000 kr."
9. maj "…på et spørgsmål om vindmotoren gjorde nytte, svarede formanden at man måtte fjerne denne, dersom forslaget vedtoges … møllens pumpeevne er meget ringe. …Det vedtoges med alle stemmer mod én, at overlade bestyrelsen at fremme sagen og foretage det videre fornødne."

30. juni "Man vedtog, at søge vindmotoren solgt til højeste mulige pris gennem vandværksudvalget"

12. juli "man vedtog at tilskrive indehaverne af havevandingshaner, at disse foreløbig på grund af vandmangel kun må vande haverne i tiden fra kl. 7 -–10 formiddag og 5 – 8 efter middag. Bringer denne indskrænkning ikke det tilsigtede resultat ser bestyrelsen sig nødsaget til, at tage yderligere indskrænkninger under overvejelse. Endvidere vedtog man, til alle interessenter, at sende meddelelse med følgende: "Paa Grund af uforholdsmæssigt Vandforbrug maa vi her, som alle andre Steder, henstille til Interessenterne, kun hvis dette sker, mener vi at kunne skaffe det fornødne Vand."

17. november "Da det viser sig, at der i brønden ikke er vand nok til den nye pumpe, vedtog man, at udvalget undersøger sagen og så snart, som muligt kommer med en indstilling til bestyrelsen"

3. december "Vandværksudvalget, der nu har foretaget prøvepumpning i brønden, meddeler følgende: "Ved pumpning med den gamle Pumpe efter at have paasat en større remskive, har man opnaaet en ydeevne af brønden paa 90 tdr. pr. time, saa var Vandstanden i Brønden lig 0 og man pumpede på Filterrøret. Den nye Pumpe prøvedes og den kunne ikke levere Vand" Det vedtoges at søge den nye pumpe byttet med en mindre, hvis ydeevne svarer til 90 tdr. pr. time"

31. januar 1924 "Bestyrelsen vedtog at købe et vandur så man ved forsøg med havevanding, eventuelt kan gå over til brug af vandure"

7. marts "Formanden omtalte vindmotoren og man drøftede om man skulle sælge denne eller søge den istandsat. Det vedtoges at søge den solgt…Det overlodes vandværksudvalget at undersøge om der kan købes en passende grund til evt. at bygge en ny brønd"

27. maj 1925 "Efter forhandling besluttedes deet at foretage en ny boring i brønden og nedsætte et grovere filter., hvis dette viser sig bedre skal filtret i den gamle boring erstattes med et lignende filter…Det overlodes vandværksudvalget at undersøge om hjørnegrunden Korsvejsalle og Nørre Alle kan fås til købs, for så der at foretage prøveboringer."

24. juni "Der forelå meddelelse angående den påtænkte grund til boringerne som nu kan købes for 2000 kr. dog uden udgift for sælgeren. Det vedtoges at købe grunden såfremt der viste sig at være tilstrækkeligt vand på grunden".

23. juli "Det meddeltes at der var ankommet en ny motor til ombytning med den nu brugte ….man vedtog at udsende til interessenterne en anmodning om at spare det mest mulige på vandet".

14. september "Formanden aflagde beretning angående de foretagne prøveboringer, det har vist sig, at der ikke var tilstrækkeligt vand ved Korsvejs Alle. Man har da forsøgt på en grund tilhørende Direktør Nielsen, her findes vand i 3½ m dybde. Man vedtog at indsende vandprøver for at få konstateret om vandet er sundt og godt."

12. november "Det vedtoges at nedtage vingerne på vindmotoren og en del af stativet"

30. november "På grund af uforholdsmæssigt (stort?) vandforbrug gaves det overmatros Olsbro skriftlig bemyndigelse til når som helst at undersøge interessenternes husinstallationer og påtale muligt vandspild…På grund af at der i nogle dage ingen vand kunne fremskaffes. (Årsag stormens ødelæggelse af ledningsnettet fra Middelfart Elværk) oplystes det, at man straks efter afbrydelsen af elektriciteten havde henvendt sig til værkets bestyrer, som lovede el – i løbet af 3 til 4 dage, man ville, hvis dette ikke var blevet meddelt, have forsøgt at anskaffe en eksplosionsmotor til værket. Det vedtoges at søge oplysninger om en 6-8 hk. Petroleumsmotor."

13. februar 1926 "Formanden omtalte de forskellige prøveboringer, som var foretaget både i brønden og ved enden af Korsvejs Alle og ved en grund beliggende ved "Birkely", kun den sidste boring gav vand nok, men en kemisk undersøgelse viser, at vandet ikke er godt. Bestyrelsen mener, at man nu må forsøge andre steder."

4. marts "Det vedtoges at forespørge ejeren hr. Sagfører Larsen Haderslev om prisen på hans grund ved Gl. Slot om tilladelse til at foretages prøveboringer uden bindende køb af grunden."

8. marts "Formanden oplæste svar fra Sagfører Larsen, Haderslev hvorefter man forsøger om der findes vand i tilstrækkelig og god mængde på den ham tilhørende grund uden forbindende."

21. april "Formanden fremkom med en omtale af en brøndgravning som er foretaget ved Korsvejs Alle, men den har ikke givet vand i ca. 20 alens dybde; efter brøndborernes mening findes der ikke vand her, og man vedtog at forsøge hos Hans Larsen Jørgensen i Røjle Mose."

17. juni "…men endelig var det i Røjle Mose lykkedes at finde et sted, hvor der var gravet 3 brønde, hvoraf man ved undersøgelser havde erfaret at de 2 kunne give rigeligt vand; den ene ca. 100 td. Den anden ca. 80 td. I timen, den tredje ikke så god …. Der blev spurgt om salget af vindmøllen havde indbragt noget hertil svarede formanden, at den øverste del af motoren havde indbragt ca. 30-40 kr. Resten var nødt til at stå foreløbig."

Mødet var i øvrigt en extraordinær generalforsamling med eneste punkt på dagsordenen: Bemyndigelse til et lån til udvidelse af værket."

…Propt. Buhl spurgte om bestyrelsen havde sikret sig det lån, der var tale om, formanden forklarede, at der kun havde været forespurgt om de evt. kunne få 8000 kr. i Nr. Åby på sædvanlige betingelser, ellers intet da de først ville have bevillingen. Efter megen snak frem og tilbage, vedtoges følgende forslag fremsat af Kaptajn Neergaard: Bemyndigelse til at optage et lån på indtil 10000 kr. på billigste vilkår, med 14 stemmer mod 1.

En brønd 4 m i diameter kr. 365 pr. m 1 stens
3 m i diameter kr. 290 pr. m 1 stens
2 m i diameter kr. 195 pr. m 1 stens
Den laveste pris på rør, var afgivet af Brdr. Dahl
3,11 kr. pr. m 80 m/m ab fabrik
2,77 kr. pr. m 75 m/m contant
På lægning af den 3 tommer rørledning blev der afgivet 4 tilbud:
Stensgaard, Middelfart kr. 2,75 pr. løbende m.
Rehr, Strib kr. 1,45 pr. løbende m.
Weisberg, Strib kr. 1,35 pr. løbende m.
Clausen, Strib kr. 1,28 pr. løbende m.
Den sidstnævnte blev antaget.
På bestyrelsesmøde den 26. Juni blev formanden, Entreprenør Jensen og Olsbro valgt til at føre tilsyn med lægningen af den nye vandledning….

27. juli 1926 "Formanden oplyste at man i Nr. Åby Sparekasse ikke kunne få de nødvendige penge til låns. I Middelfart Sparekasse kunne heller ingen fås foreløbig."

8. december "Man vedtog at optage et lån stor 5000 kr. i Middelfart Sparekasse"

12. februar 1927 "…Året har været meget betydningsfuldt idet der er gennemført en stor udvidelse, ledningsnettet er udvidet med i alt cirka 1½ km, der er opført ny pumpestation i hvilken en oliemotor er installeret, således at vandværkets ydeevne i alt bliver ca. 200 td. Vand i timen."

13. februar 1928 "…Den ny pumpestation er færdig og har kostet 10032 kr."

pumpehus.jpg (25961 bytes)

 

Vandtårnet forhøjes..
I 1932 var en ny brønd i Røjle Mose i brug og med det stigende behov for vand (indførelse af vandskyllende WC) blev det nødvendigt at forhøje vandtårnet.

Arbejdet blev overdraget firmaet Binderup Hansen og Laursen, Århus. Bygningen var færdig i november 1934 og havde kostet 11.000,00 kr.. Men i 1935 måtte man betale 40 kr. mere for at få indlagt lys.

I 1936 havde vandværket 25 års jubilæum, og bestyrelsen vedtog, at det skulle fejres. Der blev stillet tre forslag:

1. Kvittering af 2 kvartalers vandafgift
2. Sejltur Fænø rundt og kaffe på Løverodde, samt kvittering af 1 kvartals vandafgift.
3. Sejltur Fænø rundt og kaffe med likør på Løverodde, samt kvittering af 1 kvartals vandafgift.
Efter lang og til tider hed debat var der flertal for forslag3, og alle interessenter, som deltog havde en dejlig dag – med likør.

I det hele taget blev det almindeligt i slutningen af trediverne at kvittere 1 eller 2 kvartalers vandafgift, fordi værket havde meget små udgifter.

hightower.jpg (26106 bytes)